Hos Quinyx udvikler vi software til vagtplanlægning, og vi er begejstrede for de muligheder, det giver. Det kan ændre og forbedre arbejdslivet for millioner af mennesker.
En anden fascination vi har, er mulighederne, som kunstig intelligens i WFM-software giver. AI er noget af det mest spændende i branchen lige nu.
Men ikke alle deler vores begejstring. I medierne kan man læse mange historier om frygt. Frygt for, at automatiseret planlægning og AI i WFM-løsninger vil skabe dårlige ledere, skade medarbejderne og få virksomhederne til at presse deres ansatte endnu mere for at øge profitten.
Er frygten begrundet?
Før vi besvarer spørgsmålet, er her en forklaring på, hvad AI i WFM-software egentlig er:
- AI bruger data til at hjælpe dig med at tage bedre beslutninger for din virksomhed OG medarbejderne
- AI hjælper dig med at skabe større engagement, få mere viden og opnå bedre ROI
Hvis du allerede bruger eller overvejer at bruge software til at lave mere nøjagtige vagtplaner, bør AI i WFM-software interessere dig. AI er kort sagt udvikling af den eksisterende teknologi, som kan bruges til bl.a. at optimere HR og drift.
Selvom mange er begejstrede og kan se fordele ved AI, er andre bekymrede over teknologien. Hvad frygter de mest?
Mister vi vores jobs med AI?
Vores holdning er enkel: AI vil aldrig kunne erstatte mennesker helt og vil ikke (i hvert fald ikke i nærmeste fremtid) kunne opføre sig som et menneske med de samme nuancer og kvaliteter.
Selvfølgelig kan AI handle autonomt, hvis man ønsker det. Men AI i WFM – kombineret med menneskelig viden – forbedrer mulighederne for at tage de bedste beslutninger for virksomheden.
Derfor skal AI i WFM-software ses som en forbedring - ikke en erstatning.
Her er et eksempel. I Quinyx får dine ledere en liste over dem, der kan tage en vagt, hvis en medarbejder er syg eller på ferie. Listen er sorteret efter relevans - færdigheder, tilgængelighed, ønske om at arbejde m.m - og sandsynligheden for, at medarbejderne tager vagten. Din leder kan derefter vælge den bedst egnede medarbejder til vagten, og vedkommende får automatisk en besked via mobilappen. Medarbejderne kan også få beskeder om ledige vagter, hvis de ønsker at arbejde mere.
Vil virksomheder bruge AI til at udnytte deres medarbejdere?
Der er frygt for, at AI i WFM-software vil blive brugt til at udnytte medarbejderne, holde omkostningerne nede og øge fortjenesten på bekostning af medarbejdernes helbred. Og frygten er begrundet.
Nogle algoritmer tager ikke hensyn til lovgivning og regler. Hvis algoritmerne kommer i hænderne på dårlige ledere og virksomheder, der ikke prioriterer medarbejderne, vil vagtplanerne automatisk blive lavet uden hensyn til retningslinjerne og til balancen mellem arbejdsliv og privatliv. De vil heller ikke blive kommunikeret på forhånd eller håndtere fravær eller ferieanmodninger effektivt.
Et citat fra en rapport i Vice forklarer det sådan:
”Med manglen på gennemsigtighed udvikles systemer, der giver virksomhederne større mulighed for at udøve kontrol over medarbejdere på gulvet. Når vagterne ligger tæt, kan ændringer i en medarbejders vagtplan sætte gang i en sneboldeffekt, der får systemet ud af balance.”
”Medarbejderne søger om at bytte vagter via de interne apps, men da de fleste medarbejderes tilgængelighed er begrænset, vil mange have travlt med andre opgaver som børnepasning eller kurser, og det gør endnu vanskeligere for timelønnede at kontrollere deres fritid. Det kan føre til, at man ringer og siger, man ikke kan komme og mister løn eller lægger sig unødigt syg.”
Vi ved imidlertid, at glade medarbejdere giver en sund virksomhed. Derfor får virksomheder, der ikke prioriterer medarbejdere i deres vagtplanlægning, problemer i det lange løb. De vil opleve højere personaleomsætning, lavere produktivitet og øget sygefravær.
Kan AI i WFM-software efterligne menneskelig empati?
Det umiddelbare svar er nej; samfundet er ikke i nærheden af at skabe empatisk kunstig intelligens.
Mange ansatte og ledere er bange for AI's manglende evne til at tage højde for menneskelige faktorer, når der oprettes vagtplaner. Vil AI for eksempel tage højde for, at medarbejder A ikke har haft fri i tre måneder, eller at medarbejder B har arbejdet hver fredag aften i de seneste tre uger?
Hvis man selv planlægger vagtskemaer, ved man jo den slags og kan lave mere retfærdige vagtplaner.
Men det kan AI også, hvis virksomheden beslutter sig for at optimere vagtplanlægningen ud fra medarbejdernes tilfredshed.
Det betyder, at man tager højde for faktorer som stabilitet i vagtplanlægningen, forudsigelighed og retfærdighed. Quinyx har indarbejdet regler, der gør det muligt at optimere vagtplaner og gøre dem mere retfærdige.
Vi er også opmærksomme på medarbejderes holdninger til deres arbejdsliv, og vi indsamler data, som kan bruges til at forbedre algoritmerne.
Som opsummering vil vi citere Mike Walsh, forfatteren af The Algorithmic Leader: How to Be Smart When Machines Are Smarter Than You, fra Harvard Business Review:
”Algoritmer er ikke i sig selv dårlige. At automatisere sammenhængende og gentagne opgaver kan frigøre ressourcer til mere interessante og meningsfulde opgaver. Også til komplekse beslutninger, der kræver menneskelig kontekst og indsigt, kan man bruge algoritmer til at øge medarbejdernes effektivitet ved at kombinere deres talenter i stedet for at øge den enkeltes bidrag. Med andre ord kan algoritmer bruges som katalysator til at forbedre din arbejdspladskultur og organisationsstruktur i stedet for at bruge dem til overvågning.”
Download vores gratis guide og se, hvordan AI kan hjælpe dig med at frigive dine medarbejderes potentiale.