US/Global

Født til at vinde: Indsigter fra Formel 1 om lederskab og resultater

Mark Gallagher fortæller, hvordan højtydende Formel 1-hold opnår de bedste resultater.

Vi betragter hver dag som et nyt løb og er konstant åbne for, hvad der kan gøre os lidt bedre. Vi brænder for at få succes, og alle er engagerede for at opnå den sammen.”

- Mark Gallagher, Formel 1-ekspert og førende forretningsanalytiker

Optimeret effektivitet og inspirerende lederskab er ligeså kendetegnende for de mest succesfulde virksomheder som for de mest succesrige Formel 1-hold. I begge tilfælde handler det om at engagere, motivere og booste store og forskelligartede teams. Både virksomheder og Formel 1-hold skal have et vindende ‘produkt’. Og begge skal finde ud af, hvordan de kan differentiere sig fra konkurrenterne for at vinde over dem.

I anden del af The Workforce Management Show satte vi fokus på lighederne mellem elite-motorsport, højtydende teams og succesfulde virksomheder. Vi fik besøg af en særlig gæst, Mark Gallagher, der er Formel 1-ekspert og forretningsanalytiker. Mark hjælper virksomheder med forretningsudvikling ved at dele indsigter fra Formel 1 om teamwork, digital transformation, forandringsledelse og innovation.

Med udgangspunkt i historier fra sin karriere delte Mark indsigt i effektivitet og lederskab fra Formel 1-verdenen med os.

Her er fem vigtige indsigter:

1. Løbende forbedringer er et godt fundament

Ligesom virksomheder ligger Formel 1 aldrig stille. Dem, som ikke følger med, bliver overhalet indenom.

”Min bedste KPI er kontinuerlig forbedring,” sagde Mark. ”Det er ikke så vigtigt, hvad forbedringen går ud på, men det er vigtigt, at du forpligter dig. Du skal konstant måle dine præstationer og se, hvor meget du forbedrer dig. Det er noget af det vigtigste, du kan gøre."

2. Ammenlign dig med konkurrenterne og lær af dine fejl

”Jeg har set fantastiske Formel 1-hold mislykkes, fordi de målte alt internt,” sagde Mark. ”De overbeviste sig selv om, at de gjorde et godt stykke arbejde, men arbejdet giver ingen mening, hvis konkurrenterne er 2 % foran hele tiden.”

”Vi er nødt til hele tiden at sammenligne os med konkurrenterne. Det er hård konkurrence, uanset hvad vi laver, og det er vigtigt at følge med i, hvad konkurrenterne foretager sig for at være et skridt foran.”

For at forbedre sig skal vi ifølge Mark være villige til at lære af vores fejl, og det forudsætter, at vi tager ejerskab af dem. Først når vi tør erkende, hvad der gik galt, kan vi udvikle os og skabe nye resultater.

”Medarbejderne fejler, når organisationen fejler. Hvis I begynder at beskylde hinanden for ikke at lykkes og skjule jeres fejl, trækker det alt ned. Men hvis I skaber et åbent, ærligt, respektfuldt miljø, hvor I kan dele jeres fejl og lære af dem, skaber det en positiv spiral. Så der er alt at lære af at fejle.”

3. Mål resultatets pålidelighed

Engangssucceser er fantastiske, men de bør ikke kendetegne en organisation. Det er konsistens, der er nøglen til succes.

”Det er vigtigt at måle konsistensen af leverancen og pålideligheden af resultatet,” sagde Mark. ”Det nytter ikke at yde rigtig godt den ene dag og skidt den næste. Præstationen og leverancerne er nødt til at være ensartet. Vi bliver ekstra opmærksomme, når vi ser isolerede, gode præstationer, for vi ikke vil have isolerede præstationer - vi vil have kontinuerlig succes. Vi er nødt til at være et skridt foran konkurrenterne, og det skal vi være hele tiden.”

Formel 1 har været datadrevet i årevis og har udnyttet data til at sikre konsistens og kontinuerlig forbedring. Det samme gør sig i stigende grad gældende for de mest succesrige virksomheder.

Ved hjælp af data kan Formel 1-hold identificere deres udviklingsområder og deres forbedringspotentiale. Ved at arbejde med deres svagheder styrker holdet dets konkurrenceevne.

4. Gode ledere har stærke hold
Er det holdet, der gør lederen god eller omvendt? Gode ledere vil altid have et stærkt hold omkring sig, men de skal altid bringe positiv energi med sig.

“Ledere skal give energi,” siger Mark. “Ledere kan - og skal - inspirere. De skal motivere medarbejderne – de bedste racerkørere har en fantastisk måde at motivere på. Dit team lever af din handlekraft, og de bedste ledere knytter medarbejderne i teamet sammen på en god måde.”

“Hvis du har et fantastisk team, har du som leder allerede taget gode beslutninger. De bedste ledere i verden sætter pris på deres teams, fordi de gør så godt et stykke arbejde, at de får deres leder til at shine. Uanset, hvor fantastisk dit team er, så husk at anerkende dem og spred positiv energi. Et smil kan gøre en stor forskel.”

5.   Vær tilgængelig
Sidst, men ikke mindst, er Marks mest afgørende råd at gøre noget, der er utroligt simpelt, men alligevel ofte er overset - at være tilgængelig. ”Mit motto i livet er bare at være tilgængelig,” sagde han. ”Jeg ved, det virker underligt at sige, men det er forbløffende, hvor mange mennesker der ikke er tilgængelige.”

“Vær tilgængelig for dine kolleger, for dine kunder, for mødet og især for det svære møde. Bare vær tilgængelig og levér varen. Meget af det, jeg reflekterer over i min karriere, handler om at være tilgængelig og få ting til at ske, for mange mennesker gør det ikke, og de undrer sig over, hvorfor de aldrig rigtig fik succes. Du er nødt til at være der og være forberedt på at blive vurderet. Det er en del af livet.”

Se og hør den fulde episode for at få flere indsigter fra Mark – ikke mindst om vigtigheden af kommunikation. Derudover får du et fantastisk indblik i livet bag kulisserne i elite-motorsport.

Se den nu

 

Prøv Quinyx og kom med på rejsen i dag

Skriv dine oplysninger nedenfor, så kontakter vi dig og laver en aftale om en gratis, uforpligtende præsentation.