Sådan øger du medarbejder engagementet

af | 27.05.2019
Gå tilbage til listen

På en skala fra 1 til 10 – hvor alvorligt tager du medarbejderengagementet, og hvor vigtigt er det for dig, at dine medarbejdere kan lide deres arbejde?

Hvis det ikke er en af dine højeste prioriteter, så er det på tide at ændre det. Engagerede medarbejdere er ikke kun et ønskescenarie for en virksomhed, det er også en nødvendighed. Virksomheder, som ikke skænker engagementet en tanke, har et problem. For virksomheder, som formår at engagere deres medarbejdere, klarer sig bedre end andre. Og er altid et skridt foran konkurrenterne.

Medarbejderengagement er traditionelt blevet vurderet på, hvor produktive eller ’glade’ medarbejderne er, men der ligger faktisk meget mere i det. I en artikel i Harvard Business Review beskriver John Baldoni engagerede medarbejdere som: ”Personer, der glæder sig til at gå på arbejde, forstår deres arbejdsopgaver og ved, at deres arbejde bidrager til virksomhedens succes.”

TYDELIGE FORDELE

Fordelene er til at få øje på. Engagerede medarbejdere er gladere, sundere, og de kan lide at arbejde. Men det er ikke det eneste. Engagerede medarbejdere giver et højere overskud. En Gallup-undersøgelse har vist, at virksomheder med engagerede medarbejdere øger rentabiliteten med 22 %. Derudover har en undersøgelse fra Watson Wyatt vist, at selskaber med et stærkt medarbejderengagement, målt over en femårig periode, har givet aktionærerne et samlet afkast på 64 % sammenlignet med 21 % hos virksomheder, der havde et lavt engagement.

Gallup-undersøgelsen viste også, at virksomheder med engagerede medarbejdere havde en kundetilfredshed, der var 20 % højere end konkurrenternes med lavt medarbejderengagement. Forklaringen er ligetil. Glade medarbejdere, som føler sig påskønnet, gør noget ekstra for kunderne. Den samme undersøgelse viste også, at produktiviteten hos engagerede medarbejdere er 20 % højere end hos uengagerede medarbejdere.

Ifølge Confederation of British Industry er antallet af sygedage hos uengagerede medarbejdere dobbelt så højt som hos engagerede medarbejdere. Tallene viser også, at engagerede medarbejdere er meget nemmere at fastholde.

SMÅ ÆNDRINGER MED STOR EFFEKT

Det er selvfølgelig lettere for iværksættere, tech-virksomheder, markedsføringsbureauer og lignende at skabe en sjov arbejdsdag. Virksomhederne gør det på mange forskellige måder med fx daglig yoga, bordtennis eller inspirerende mødezoner. Men hvordan øger man medarbejderengagementet på en arbejdsplads i salgs-, hotel- og restaurationsbranchen, hvor medarbejderudskiftningen er stor, og antallet af deltidsansatte er højt?

Det behøver ikke at være svært, og selv små ændringer kan gøre en stor forskel. Da fx Benugo, en førende restaurationskæde, begyndte at anvende et workforce management system, skete der en 100 % forbedring i kommunikationen mellem medarbejderne. Det førte til et bedre engagement.

Ved at gennemføre en række tiltag – forbedret kommunikation, en stærkere kultur, anvendelse af teknologi og suveræn vagtplanlægning – kan du sikkert og effektivt øge medarbejderengagementet på arbejdspladsen.

Det er dine medarbejdere, der gør forskellen, og de er din største konkurrencefordel. Mere end 90 % af lederne i en undersøgelse gennemført af hr.com mener, at der er en sammenhæng mellem engagement og resultater. De mener også, at engagementet har den største indvirkning på kundeservice og produktivitet.

Alligevel viser tallene, at 80 % af medarbejderne ikke er engagerede i deres arbejde. Og tænker vi samtidig på millennial-generationen, som uden at blinke finder et andet arbejde, når de er trætte af deres job, er det nemt at forstå, hvorfor smilende medarbejdere bør stå øverst på dagsordenen.

GØR NOGET VED DET

Alt det betyder, at vi skal gøre noget nu og ikke lade det blive ved snakken.

Vi vil gerne hjælpe dig med at udrette noget stort. Derfor har vi udarbejdet en gratis guide, som giver dig otte enkle måder at forbedre medarbejderengagementet og -fastholdelsen på nu og her. Du kan downloade den via nedenstående link.

 

 

Download guiden 

Anders Juul

default-icon

Oplev Quinyx og start fremtiden i dag.

Udfyld oplysningerne nedenfor, så kontakter vi dig for at aftale en gratis, uforpligtende demo med dig.