US/Global

Quinyx opkøber Widget Brain

Quinyx sætter skub i workforce management-udviklingen med opkøbet af AI-pionererne Widget Brain. København, 3. november 2020 Quinyx, en af verdens ..
by Anders Juul
 | 
03.11.2020

Quinyx sætter skub i workforce management-udviklingen med opkøbet af AI-pionererne Widget Brain.

 

København, 3. november 2020

Quinyx, en af verdens førende leverandører af workforce management software, har opkøbt Widget Brain, der har specialiseret sig i kunstig intelligens til automatisering og optimering af vagtplanlægningen. Opkøbet vil forbedre Quinyx' løsning og give kunderne mulighed for at automatisere deres vagtplanlægning med Widget Brains AI-drevne teknologi. Det vil hjælpe dem med at forbedre forretningen og overholde arbejdsreglerne, samtidig med at medarbejderomkostningerne reduceres.

"Vi har samarbejdet i flere år og ser en fordel i at integrere Widget Brains innovative og avancerede teknologi direkte i vores egne softwareløsninger," siger Erik Fjellborg, Quinyxs CEO og grundlægger. ”AI og automatiseret vagtplanlægning er fremtiden. Overtagelsen af Widget Brain vil sætte gang i vores produktudvikling, sikre store fremskridt og tilbyde de bedste AI-drevne WFM-løsninger på markedet."

Joachim Arts, Widget Brains CEO, tilføjer: “Vi har bygget en fantastisk AI-løsning, som hjælper vores kunder med at lave bedre vagtplaner. Vores løsning tager automatisering i vagtplanlægningen til næste niveau. I Quinyx har vi fundet den perfekte partner, der er ligeså passioneret som os, når det gælder om at lave de bedste vagtplaner til medarbejdere og ledere.”

Widget Brains innovative AI-drevne løsning gør det muligt for virksomheder at afbalancere forskellige forretningsmål ved at automatisere planlægningsprocessen. Det resulterer i betydelige tids- og omkostningsbesparelser. Teknologien hjælper arbejdsgivere med at udarbejde vagtplaner, der opfylder medarbejdernes behov, og det øger fastholdelsen og engagementet.

Overtagelsen af Widget Brain tilføjer nye kunder som Facilicom og Royal Vopak til den eksisterende Quinyx-portefølje, som tæller fælles globale kunder som Domino's Pizza og Wello. Widget Brains globale team og kontorer vil blive integreret med Quinyx.

Erik Fjellborg siger, "Vi havde allerede et tæt samarbejde med fælles kunder og en fælles vision om at hjælpe virksomheder med at revolutionere deres vagtplanlægning. Fusionen var et naturligt skridt, og vi glæder os til at udnytte Widget Brains fremragende machine learning og AI-knowhow til at sikre den bedste og mest innovative løsning på markedet."

 

Om Quinyx

Quinyx er førende inden for workforce management med en cloudbaseret løsning, som gør vagtplanlægning, tids- og fraværsregistrering og kommunikation helt enkel. Gennem løsningen hjælper Quinyx mere end 850 virksomheder over hele verden med at overholde arbejdsregler og overenskomster samt øge effektiviteten, reducere personaleomkostningerne og ikke mindst engagere medarbejderne.

Quinyx har kontorer i USA, England, Sverige, Finland, Tyskland, Norge, Danmark og Holland. Løsningen er implementeret på markeder globalt i Europa, Nordamerika, Kina, Japan og Korea. Kunderne tæller bl.a. McDonald's, Starbucks, Domino's, Oatly, Well Pharmacy, Maersk, London City Airport, Virgin Atlantic, Hilton, IHG, Rituals, Swarovski, Odeon Cinemas Group og DHL.

 

Om Widget Brain

Widget Brain er førende softwareudbyder inden for automatisering af vagtplanlægning baseret på kunstig intelligens. Widget Brains datadrevne tilgang giver kunderne et bedre overblik over deres medarbejderplanlægning og opgavestyring. Virksomheder med deskless workers over hele verden reducerer medarbejderomkostningerne, øger salget og sparer tid på at udarbejde fair vagtplaner, som øger fastholdelsen af medarbejderne – samtidig med at arbejdsreglerne overholdes. Widget Brain bidrager til mere end 450.000 vagtplaner om måneden.

 

Kontakt for yderligere information:

Anders Juul

Country Manager DK

+45 50 70 48 75

anders.juul@quinyx.dk

Prøv Quinyx og kom med på rejsen i dag

Skriv dine oplysninger nedenfor, så kontakter vi dig og laver en aftale om en gratis, uforpligtende præsentation.